Forside   Kursuscenter    Kurser&Arrangementer      Billeder     Kontakt

 



Målet med forløbet er at rense kroppen ud, at genopbygge den, at lære at mærke når den er på vej ind i ubalance og så vide hvad man skal gøre for at holde den i balance.

Der bliver i år 2 forløb af 10 dages varighed.

Begge forløb starter kl.13 med frokost og indkvartering.
I løbet af eftermiddagen præsenteres forløbet og skemalægning.

Der vil være et dagsforløb, som vil indeholde yoga, meditation, konsultation hos Dr. Rohit (pulsdiagnose, ordinering af ayurvedisk medicin, behandlings-planlægning...) og behandlinger (massage, dampbad, mm.).
Om aftenen vil der være diverse forelæsninger om ayurveda.

Desuden vil der også være fokus på den mad vi spiser, som vil være tilberedt ud fra ayurvediske principper og svarende til de forskellige persontyper (Pita, Vata og Kapha).
Vi vil forsøge at lave en undervisning, hvor du lærer at forholde dig til ubalance i din egen type (Pita, Vata og Kapha), ud fra den mad du spiser.

Forløbene slutter den sidste dag kl.15.00.

Max: 12 deltagere

Vi vil så vidt muligt sørge for at hver får sit eget værelse.

Sengelinned medbringes eller kan lejes for 75,- kr.
Der er mulighed for at bruge vaskemaskine.



DR. ROHIT er uddannet ayurvedisk læge ved Universitetet i Goa. Han er meget dygtig og dedikeret til sit arbejde som ayurvedisk læge (www.ayurvedagoa.org). Som patient følte jeg mig unikt og godt behandlet. Mit ret forhøjede blodtryk blev normalt i løbet af kuropholdet.



Soniya Gaonkar, Daisy Jose og Sam Kumar er veluddannede behandlere indenfor forskellige typer af massage samt Panchakarma (udrensning af bl.a. tarmsystemet) og Shirodhara (en kølende oliestrøm på panden med dyb afspændende virkning på krop og sjæl). De taler alle tre engelsk og er utrolig dygtige og søde. De er dybt engageret i deres fag.

Pris: 8.500 kr.
Alle behandlinger (massage, osv.), undervisning (yoga), konsultationer, ayurvedisk medicin, økologisk kost og logi er inkluderet.

Du er tilmeldt, når du har indbetalt depositum på 3.500 kr. på konto nr. 9860-8960 401 507 Thisted Andelskasse senest 1. maj 2011.
Husk at anføre dit navn og sende os en e-mail med navn, telefon og adresse!
Restbeløbet indbetales senest 15. juni 2011



I perioden fra mandag 11. til torsdag 14. juli er der mulighed for enkeltkonsultationer og behandlinger ved Dr. Rohit med staff.

Der vil være forskellige muligheder:
- Et helt dagsforløb med yoga, konsultation, massage og mad
eller
- Konsultation og evt. behandling.

I denne periode skal der laves personlige aftaler med os på 9793 6919 eller info@fjordvang-thy.dk


Vil du vide mere om Ayurveda kan bogen ”Fuldkommen sundhed” af Deepak Chopra lånes på Biblioteket


På gensyn til hårdt og helsebringende arbejde… !

Birgit Løvgreen